Spor B – Vandløb

Vandløbssessionerne på Natur & Miljø vil tage udgangspunkt i håndteringen af vandområdeplaner og vandrammedirektiv og fokusere på de udfordringer og muligheder, kommunerne i fremtiden står overfor, dels når det gælder planlægning, myndighedshåndhævelse og klimatilpasningsprojekter, og dels når det gælder samarbejde med vandråd samt dialog og samskabelse med frivillige ildsjæle.

Fokuspunkter på vandløbssessionerne:

  • Vandråd – hvad er de konkrete erfaringer?
  • Synergi mellem klimatilpasning og ådalsprojekter.
  • Vådområder og vandområdeplaner.
  • ”Lavbundsordningen” – hvorfor er det en god idé?
  • Samarbejde, dialog og samskabelse med udgangspunkt i et konkret eksempel: ”Grusbanden”.

Spor B – Vandløb program

Onsdag d. 7. juni 2017

Kl. 13.00 – 14.30

Klimatilpasningsplaner – vandløb og ådale med synergi …

Klimatilpasningsplaner med undertitlen eksempler på vandløb der via synergier både får et løft og kan være med til at mindske risikoen for oversvømmelser i både land og by.

Vi har ved tidligere konferencer vist eksempler på helhedsløsninger. Men emnet er stadig aktuelt.   Vi har fundet tre konkrete eksempler på, hvordan man kan sammentænke klimaudfordringen med andre tiltag.

Usserød Å

Usserød Å gennemløber Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal kommuner. Kommunerne og deres forsyningsselskaber har i fælleskab planlagt og gennemført et klimatilpasningsprojekt for åen og dens opland. Visionen er at Usserød Å skal være et samlende element for borgerne i de tre kommuner og opleves som et værdifuldt by- og landskabselement, der forener hensynet til både miljø og klimatilpasning.

v. Sekretariatsleder Claus Matzen, Fredensborg Kommune

Fovrfeld Ådal

Esbjerg Kommune arbejder med en helhedsplan for ådalen til håndtering af klimatilpasning, vandløb, grundvand og rekreative interesser.

Der er samspil mellem kommune, forsyning, interessentfølgegruppe, borgergrupper m.fl. Der arbejdes med slyngning af vandløb, forsinkelsesbassiner m.v.

Helhedsplanen forventes på plads forår 2017.

v. Chefkonsulent & Arkitekt maa, cand.arch. Mette Lise Ginnerup, Niras og landskabsarkitekt Mette Esbjerg Jørgensen, Esbjerg Kommune

Ringsted Ådal

Ringsted Kommune har vedtaget en plan for Ringsted Ådal som skal sikre, at regnvandet fra Ringsted by bliver ledet tilbage til det naturlige opland i Ringsted ådal. Målet er bedre natur og rekreative muligheder.

Det hele skal ses i samspil med åen og de tiltag, der gøres for at sikre vandløbskvaliteten. Vi skal høre om plan og processen og realiseringen heraf.

v. Miljøsagsbehandler Rikke Søndergaard, Ringsted Kommune og biolog Holger Petersen, Niras

Kl. 15.15 – 16.45

Status på arbejdet i vandråd og vandrådspakkens udfordringer

Vandrådsarbejdet indeholder en række udfordringer. Opdraget fra staten. Der er det faglige grundlag. Der er forskellige aktøres interesser. Samspillet mellem vandrådenes medlemmer og samspillet med sekretariatskommunerne.

Sessionen har til formål at belyse vandrådenes opgaver og vandrådenes ageren.

Dette sker ved oplæg fra SEGES (Landbrugets Videncenter), Danmarks Sportsfiskerforbund og Århus Universitet. De to første oplæg beskæftiger sig med de faglige vinkler og aktørernes interesser. Det tredje oplæg har fokus på vandrådenes arbejde.

Det faglige grundlag for de opgaver, der er tillagt vandrådene

Udfordringer og perspektiver – og landbrugsinteressen knyttet til arbejdet.

v. Landskonsulent Flemming Gertz, SEGES (vandmiljø)

Det faglige grundlag for de opgaver, der er tillagt vandrådene

Udfordringer og perspektiver …. Og sportsfiskerens interesse og deltagelse i arbejdet

v. Miljøkonsulent Lars Brink Thygesen, Danmarks Sportsfiskerforbund

Arbejdet i den første vandråds-periode

Med blik for det nye vandrådsarbejde inddrages oplevelser og erfaringer med arbejdet i råd. Oplægget forholder sig til oplevelser og erfaringer med vandrådsarbejdet.

v. Phd.-studerende Morten Graversgaard, Depart. of Agroecology, Aarhus Universitet

Torsdag d. 8. juni 2017

Kl. 09.00 – 10.30

Vandområdeplaner og vådområder herunder det konkrete arbejde med jordfordeling.

Er det muligt at lave vådområder i ådale uden at komme i konflikt med naturplaner og løser man et problem samtidig med at man skaber et nyt problem med f.eks. fiskepassage? Lodsejerdialogen. Naturkonflikter.

Status på vådområde

Siden 2010 har vådområder været et virkemiddel til implementering af vandrammedirektivet. Miljøstyrelsen administrerer en tilskudsordning, hvor kommuner og Naturstyrelsen kan søge om tilskud til at etablere vådområder. Formålet med ordningen er at reducere kvælstofudledningen fra de dyrkede arealer til fjorde og kyster.

v. Agronom Sophie Winther, Miljøstyrelsen

Kvælstofområde ved Odder Å

I august 2016 blev et 76 ha stort kvælstofvådområde indviet i ådalene mellem Odder by og Norsmindefjord. Med udgangspunkt i nedenstående stikord, vil der blive fortalt om udfordringer, muligheder og synergi i forbindelse med anlæggelse af vådområder.

Stikord: Lodsejerinteresser og – inddragelse, jordfordeling, § 3 natur, fiskeinteresser, afvanding, anlægsarbejde, rådgiver og entreprenører etc.

v. Projektleder Christian Petersen, ATKINS

Fosforvådområde ved Hinge Sø

Projektet har til formål at mindske tilførslen af fosfor til de to søer, hvilket blandt andet er opnået ved genslyngning af vandløbene i projektområdet. Foruden en mindsket fosfortilførsel til søerne skal projektet medvirke til en forbedring af de naturmæssige forhold i Hinge Ådal samt en mindsket udvaskning af okker til de to vandløb.

Oplægget beskriver processen fra forundersøgelser gennem detailprojektering og de endelige anlægsarbejder.

v. Teamleder Rasmus Bang, ATKINS

Kl. 11.00 – 12.30

Udtagning af lavbundsjord har til formål at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser og genskabe eller forbedre natur. Ved en udtagning gives vandløb mulighed for en naturlig hydrologisk kontakt med den omgivende ådal.

Status på lavbundsordningen

Lavbundsordningen er en tilskudsordning til udtagning af lavbundsjorder med det formål at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser. Tilskudsordningen bidrager desuden til en reduceret udledning af kvælstof til de kystnære farvande, og til at genskabe eller forbedre eksisterende natur. Ordningen kan herved bidrage til opfyldelse af Danmarks EU-forpligtelser på natur-, miljø- og klimaområdet.

v. Specialkonsulent Anni Hougaard Dalgas, Naturstyrelsen

Den faglige baggrund for lavbundsordningen

Den faglige baggrund for lavbundsordningen ‘Lavbundsprojekter’ er klimaprojekter, som ved at hæve vandstanden på lavtliggende tørveholdige jorder skal forhindre nedbrydning af tørv og dermed frigivelse af kuldioxid.

v. Seniorforsker Steen Gyldenkærne, Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet

Lavbundsprojekt ‘Runkenbjerg’

Projektarealet i Vejle Ådal er på 18,4 ha. Det er det første statslige lavbundsprojekt. Forundersøgelsen startede i efteråret 2015, og i januar 2017, købte staten projektarealet. I foråret 2017 forventer vi, at kunne lukke dræn og grave drænbrønde op, hvorefter der vil komme naturlig hydrologi på arealet.
Fosforudledningen lyder på en udledning på 30 kg P/år. Udledningen vil højst sandsynligt falde til 0 kg P/år efter 5 år.

v. Skov – og landskabsingeniør Simon Bo Sørensen, Naturstyrelsen (Trekantsområdet)

Kl. 13.30 – 15.00

Samskabelse om vandløbspleje

Dialog og samarbejde er et redskab, som kan få mange planer til at spille bedre sammen på en måde, hvor lodsejerne både bliver hørt og inddraget i en problemløsning omkring vandløbspleje.

En grusbanderepræsentant fra Sjælland fortæller om deres arbejde, en fra Danmarks Sportsfiskerforbund fortæller om koblingen mellem lokal vandpleje og vandrammedirektivet herunder økonomi og et indlæg fra en positiv lodsejer. Sessionen er ikke målrettet vandløbs-nørder men mere mod folk der synes, at det er vigtigt netop at se naturen og miljøet i en større sammenhæng f.eks. i forhold til lystfiskerturisme som en effekt af det gode arbejde.

Koblingen mellem lokal vandpleje og vandrammedirektivet med økonomien i tankerne

v. Fiskebiolog og miljøkonsulent Kaare Manniche Ebert, Danmarks Sportsfiskerforbund

Fishing Zealand og Grusbanden

Bandelederen fortæller om ca. 550 aktive ildsjæle, der laver vand – og fiskepleje i samarbejde med kommuner, foreninger og lodsejere.

v. Bandeleder Rune Hylby, Grusbanden/Fishing Zealand

Hvor mange sten er der plads til – og brug for i de danske vandløb

v. Seniorforsker Annette Baattrup-Pedersen, Institut for Bioscience – Vandløbs- og ådalsøkologi, Aarhus Universitet

Udlægning af træ i vandløb

Udlægning af træ i vandløb er et både effektivt og billigt virkemiddel til forbedring af de fysiske forhold i vandløb. Træstammer, grene mm. kan ofte skaffes tæt på vandløbet, og udgifter til transport er derfor ofte små.

v. Teamleder Esben Astrup Kristensen, EnviDan

Tovholdere og oplægsholdere