Spor G – Natur

Naturpakken lægger i planlægningssammenhæng op til at kommunerne skal se på begrebet erstatningsnatur i forhold til byudvikling og landskabsplanlægning. På natursporet dykker vi ned i, hvad dette konkret giver af muligheder – og hvilke udfordringer, der også er i forhold til eksisterende lovgivning.

Kan det myndighedsmæssigt og praktisk lade sig gøre at bruge det grønne Danmarkskort til at planlægge større, sammenhængende naturområder? Og hvordan sikrer man, at de ikke ender blindt ved en kommunegrænse?

I tider hvor bevillingerne til naturprojekter er faldende, er der brug for at tænke kreativt og smart. Vi vil se på forskellige værktøjer til at sikre det gode projekt. Værktøjer som handler om finansiering, samarbejde og datagrundlag.

Fokuspunkter i natursessionerne:

  • Naturpakken omkring erstatningsnatur. Hvordan forvalter vi de nye muligheder?
  • Nye retningslinjer fra Miljøstyrelsen i forhold til naturplanlægning på tværs af kommunegrænser
  • Virkemidler og værktøjskasse. Nye muligheder på Danmarks Miljøportal og med Naturfondens midler
  • Det grønne Danmarkskort som udgangspunkt for planlægning af naturområder
  • Ekskursion til grønne korridorer, Kolding Kommune

Spor G – Natur program

Onsdag d. 7. juni 2017

Kl. 13.00 – 14.30

Erstatningsnatur

Aftaleparterne bag Naturpakken er enige om at undersøge mulighederne for at lave erstatningsnatur. Både nationalt og kommunalt ønsker politikerne at åbne op for brugen af erstatningsnatur.

Hvor peger lovgivningen hen? Kan man iflg. rådgiver erstatte natur? Erstatning af natur, hvor fører det os hen iflg. NGO synspunkt?

Erstatningsnatur – hvor peger lovgivningen hen?

Myndighedsvinklen. Med Naturpakken ønsker politikerne at åbne for brugen af erstatningsnatur. Hvad siger reglerne, og hvilke muligheder er der?

v. Vicedirektør Hans Christian Karsten, Miljøstyrelsen

Kan man erstatte natur? Giver det mening biologisk set?

Rådgivervinkel. Kan det lade sig gøre i praksis. Hvad betyder det for biodiversiteten? Kan det være/blive bedre end den natur, man fjerner?

Praktisk arbejde med erstatningsnatur. Hvordan gør man i praksis, når natur skal flyttes? Hvilke faktorer skal man tænke over, for at projektet lykkes?

Det seneste 15 år har der været en stadigt stigende fokus på habitatdirektivets artsbeskyttelse. Artsbeskyttelsen forbyder beskadigelse af yngle- og rasteområder for de strengt beskyttede arter på Habitatdirektivets bilag IV.

Hensyn til de beskyttede arter søges ofte implementeret under projekteringen, fx ved etablering af nye veje, jernbaner og ny byudvikling.
Mange kommuner implementerer hensyn til de beskyttede arter ved lokalplanlægningen.
Men hvordan går det med disse anstrengelser? Virker de efter hensigten, og hvad skal der til for at opfylde Habitatdirektivets artsbeskyttelse?
Kan byggeri gennemføres på en måde, så fx stor vandsalamander og spidssnudet frø stadig er til stede mange år efter byggeriet er gennemført ?
Ofte mangler vilje og penge til at  følge op med overvågning efter byggeriet er slut. Men enkelte steder er der gennemført undersøgelser gennem flere år.
Vi viser gode eksempler fra bl.a. Furesø og Syddjurs Kommune, hvor bestanden af beskyttede padder er overvåget gennem en periode på over 10 år efter bygge- og anlægsprojekter er gennemført.
Der gives eksempler på afværgeforanstaltninger der har virket,- og også dem som ikke har virket.
Byggeprojekterne i Furesø Kommune foregik sideløbende med udvikling af den danske implementering af habitatdirektivets artsbeskyttelse.
Eksemplerne vil afspejle de udfordringer, som stadig findes i krydsfeltet mellem byudvikling og naturbeskyttelse.

v. Partner Martin Hesselsøe, Amphi Consult

Erstatning af natur – hvor fører det os hen?

NGO vinkel. Hvordan ser interesseorganisationerne på erstatningsnatur? Hvad vil det betyde for udviklingen af Danmarks natur?

Danmarks Naturfredningsforening giver et nuanceret bud på, hvad der er godt og skidt ved erstatningsnatur.

v. Naturpolitisk rådgiver og projektleder Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening

Kl. 15.15 – 16.45

Naturprojekter

Naturprojekter er et af midlerne til at skabe sammenhæng i naturen og kan bidrage til realisering af Grønt Danmarkskort. Kravene til ansøgninger om eksterne midler er stigende samtidig med, at konkurrencen om midlerne er øget. De enkelte kommuner har meget forskellige udgangspunkter for at søge midler og for at gennemføre projekter.

Kan koordinering, partnerskaber og kompetenceløft være en vej frem?

Nye muligheder for at finde naturdata

Danmarks Miljøportal lancerer i løbet af foråret 2017 en ny distributionsdatabase, som giver en række muligheder for at trække naturdata ud fra miljøportalen. Det er målet, at den samlet vil kunne spare Natur- og Miljømedarbejdere mange tusinde timer, da den vil gøre det langt lettere at fremsøge kommunalt og statsligt registrerede naturdata.

v. Biolog Eva Christensen, Favrskov Kommune, projektchef Ane Klok og projektleder Serena P. Sørensen, Danmarks Miljøportal

Samarbejder mellem kommuner og staten om LIFE projekter

Det tager lang tid at formulere en god projektansøgning. Hvad skal man have fokus på, så ansøgningen ender med at udløse midler til projektet? Hvordan får man skabt et godt samarbejde imellem mange projektdeltagere, stat og kommuner imellem? Eksempler fra igangværende LIFE projekter; bl.a. LIFE 70 og LIFE RigKilde – projekter med henholdsvis 8 og 10 partnere og samlet økonomi på henholdsvis 32 og 46 mio. kr.

v. Skov- og landskabsingeniør Lars Kildahl Sønderb, Odense Kommune og projektleder Anitta Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Naturfonden – hvordan får man hjælp til sit projekt?

Naturfonden som medfinansieringspartner. Kan Naturfonden være det kit, der får økonomien til at hænge sammen så de lodsejere, der ønsker det, kan realisere naturprojekter? – Fonden giver primært penge til varige tinglyste tiltag eller jordopkøb.

Hvordan ser det gode naturprojekt ud, hvis Fonden skal støtte det? Hvad skal det indeholde, og hvad har man set nok af?

v. Chefkonsulent Louise Imer Nabe-Nielsen, Den Danske Naturfond

Torsdag d. 8. juni 2017

Kl. 09.00 – 10.30

Grønt Danmarkskort

Hvordan planlægges bedst muligt i kommunerne for Grønt Danmarkskort.?

Planlægningen skal foretages parallelt med udpegningen af udviklingsområder i kystnærhedszonen for at sikre afvejningen af henholdsvis naturinteresser og erhvervsmuligheder.

Med den nye planlov har kommunerne fået til opgave at planlægge for de samlede naturinteresser og foretage en udpegning af eksisterende og potentiel natur.

Udfoldet Grønt Danmarkskort

Hvorfor skal vi have et Grønt Danmarkskort? Hvilke nye rammer gælder for kommunernes planlægning for naturinteresserne og Grønt Danmarkskort?

Hvori består de nye statslige værktøjer og vejledning?

v. Specialkonsulent Brigitta Pürschel Christensen og biolog Tine Nielsen Skafte, Miljøstyrelsen

Grønt Danmarkskort set med kommunale briller

Intentionen bag Grønt Danmarkskort blev formuleret i Naturplan Danmark tilbage i 2014, men hvordan tankerne skulle implementeres i kommunale dagsorden har været knap så enkelt og i høj grad op til den enkelte kommune.

Administrationen i Ikast-Brande Kommune har gjort sig sine overvejelser og forsøgt at balancere afvejningen mellem beskyttelse og benyttelse på en knivsæg i et politisk landskab, der ønsker at tilgodese landbrugseerhvervet samtidig med at den vigtigst natur benyttes maksimalt.

Kommunen har et godt kendskab til den beskyttede lysåbne natur, men er stødt på politiske bekymringer om de nye udpegninger i kommuneplanen.

Så spørgsmålet er:

” Hvordan sikres en god implementering af et Grønt Danmarkskort, så det giver både politisk og biologisk værdi?”

v. Lars Linneberg, EnviDan

Kl. 11.00 – 15.00

Planer for naturens udvikling – og virkeligheden

I Kolding kommune har man bl.a. en miljøpolitik, en naturkvalitetsplan, en klimatilpasningsplan en række natura 2000-planer. Det er alle planer som beskriver, hvordan man ønsker at naturen skal udvikle sig. Men giver det anledning til problemer med så mange planer? Bliver de ført ud i virkeligheden, eller er det blot hæfter, som ligger på hylden i chefens kontor? Kolding Kommune vil fortælle om deres planer for naturen, og i eftermiddagens ekskursion skal vi se, hvordan planerne virker i virkeligheden.

Ekskursion – oversigtskort

Luftfoto stop 1

Luftfoto stop 2

Læs om outdoor-strategi og Naturkvalitet i Kolding Kommune

v. Formidlingskonsulent og naturvejleder Nanna Windbladh, Miljøsagsbehandler Julia Gram-Jensen og skov- og landskabsingeniør Søren Mikael Møller. Alle tre fra Kolding Kommune.

Tovholdere og oplægsholdere